Kundeservice- og Logistikkoordinator

(Barselsvikariat med mulighed for fastansættelse)

Har du flair for kundeservice, sans for detaljer og lyst til at kombinere administrative opgaver med logistik? Trives du med en hverdag, hvor du både sidder bag skærmen og får fingrene i praktiske opgaver? Så er du måske vores nye Kundeservice- og Logistikkoordinator!

Om stillingen
Vi søger en engageret og serviceminded medarbejder til et barselsvikariat, hvor der er mulighed for fastansættelse. Stillingen er en vigtig del af vores team, som sikrer, at kunderne får den bedste oplevelse.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Kundeservice: Besvare kundehenvendelser fra både B2C og B2B kunder
  • Sagsbehandling: Ordrehåndtering, fakturering og opfølgning på leverancer
  • Logistik: Koordinering af forsendelser, herunder transportbooking, kontakt med transportørerne og håndtering af dokumentation til told og eksport
  • Lagerassistance: Hjælpe med pluk og pak af varer ved spidsbelastninger.
  • Intern support: Bidrage til at optimere processer og samarbejde med salg, lager og logistik.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med kundeservice og logistik – gerne fra en lignende stilling
  • Arbejder struktureret og kan holde overblikket, også når det går stærkt
  • Er serviceminded og trives i dialog med kunder og samarbejdspartnere
  • Har flair for IT og er vant til at arbejde i ERP-systemer son Navision
  • Taler og skriver dansk og engelsk flydende
  • Ikke er bange for at tage fat og hjælpe til, hvor der er behov

Vi tilbyder:

  • Et spændende barselsvikariat med mulighed for fastansættelse.
  • En varieret hverdag i en dynamisk virksomhed med et godt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for faglig udvikling og ansvar i jobbet.
  • Gode kolleger, der brænder for at skabe værdi for vores kunder.

Om os
Lene Bjerre Design, som i år kan fejre 50 års jubilæum,  er en virksomhed med en lang og stolt historie inden for design, livsstil og boliginteriør. Vi holder til i Nibe nær Aalborg, hvor vi skaber inspirerende produkter til hjemmet.

Du vil blive en del af vores lille, dedikerede salgs- og serviceteam, men du vil også arbejde tæt sammen med vores øvrige 15 engagerede kollegaer på tværs af afdelinger.

Lene Bjerre A/S er en del af Dalema Group, som repræsenterer en bred vifte af højkvalitetsmærker, som repræsenteres både nationalt og internationalt. 

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til Lene Egly på lene.egly@moodfolk.com. Vi behandler ansøgninger løbende, så tøv ikke med at søge. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeannette Skriver på jeannette.skriver.hansen@moodfolk.com .

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Ansøgningsfrist 31. januar 2025